
01.05.2026
LB Fonden uddeler i år, sammen med LB Foreningens Fond, 2,3 millioner til projekter, der understøtter verdensmål 4 – kvalitetsuddannelse i kombination med lige deltagelsesmuligheder i uddannelsessektoren.
LB Fonden og LB Foreningens Fond åbner nu for ansøgninger til projekter, der handler om fællesskab, og der fremmer kvalitetsuddannelse og lige deltagelsesmuligheder i uddannelsessektoren.
Fondene søger projekter og initiativer, der bidrager til FN’s Verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse i kombination med lige deltagelsesmuligheder.
For at komme i betragtning skal projekterne have fokus på fællesskaber, og på at støtte op om og øge lige muligheder for uddannelse på alle uddannelsesniveauer, herunder med særligt fokus på lige muligheder for adgang til uddannelse og lige muligheder for gennemførelse af uddannelse. Projekterne kan f.eks. arbejde med diversitet, inklusion og/eller social, fysisk, kulturel og geografisk ligestilling.
Projekterne(’s erfaringer eller resultater) skal kunne deles på tværs af uddannelsesinstitutioner/på tværs af uddannelsessektoren så viden og erfaringer spredes og skaber gode forandringer flere steder.
Udover temaet skal projekterne opfylde en række tildelingskriterier, der blandt andet tilsiger, at alle projekter skal gennemføres i samarbejde med én eller flere uddannelsesinstitutioner. Kriterierne ligger på hjemmesiden, og det er en god ide at orientere sig i dem inden man sender en ansøgning ind.
Fonden uddeler i år, sammen med LB Foreningens Fond i alt 2.300.000 kroner til projekter, der ligger indenfor ovenstående ramme og tema.
Der er ansøgningsfrist den 1. september 2026
Alle interesserede kan læse mere om årets uddeling, ansøgningsproceduren og fondens arbejde her.