
LB Fonden til Almenvelgørende Formål er stiftet 1997. Det er fondens primære formål at yde støtte til kulturelle, uddannelsesmæssige og/eller forskningsmæssige formål til gavn for undervisningsområdet.
LB Fonden uddeler hvert år midler til et specifik tema.
Den overordnede ramme for årets tema er verdensmål 4 om kvalitetsuddannelser.
I 2026 kobles den overordnede ramme for årets tema om kvalitetsuddannelser med lige deltagelsesmuligheder i uddannelsessektoren.
For at komme i betragtning skal projekterne have fokus på fællesskaber, og på at støtte op om og øge lige muligheder for uddannelse på alle uddannelsesniveauer, herunder med særligt fokus på lige muligheder for adgang til uddannelse og lige muligheder for gennemførelse af uddannelse. Projekterne kan f.eks. arbejde med diversitet, inklusion og/eller social, fysisk, kulturel og geografisk ligestilling.
Fonden støtter ikke driftmidler/midler til undervisning til én skole, og der gives ikke støtte til undervisning, der kun foretages på en skole/i en kommune, med mindre det er en del af et større udviklingsprojekt med sigte på at dele nye metoder eller lignende. Læs mere under kriterierne nede på siden.
LB Fonden og LB Foreningens Fond uddeler samlet i alt 2.300.000 kroner til projekter indenfor ovenstående tema.
Der åbnes for ansøgninger 1. maj 2026.
Se nedenfor under 'Ansøgning' hvordan du søger.
