Siden 2013 har Skolens Venner arbejdet med at bruge frivillige til at skabe trivsel i skoleklasser landet over. Det er et arbejde, som er vokset organisk og drevet af ildsjæle i forskellige kommuner, som har taget det på sig at drive ideen om skolevenner i klasser i deres lokalsamfund. Konceptet har vist sig stærkt og levedygtigt, men som mange andre mindre organisationer mangler Skolens Venner ressourcer og midler til at udvikle organisationen og ikke mindst skabe en bæredygtig økonomi.
Men denne type indsatser er sårbare. Organisationerne bag er ofte mindre og med få ressourcer. Så selv gode indsatser kan ikke skaleres, udvikles og udbredes. Det kræver ekstra fokus på at udvikle organisationen bag, så de frivillige kan trives og næres. For LB Foreningen er det vigtigt at være med til at skabe rum for at udvikle mindre, virksomme indsatser og få dem til at vokse. Det sker i erkendelse af, at mange indsatser er udfordret af den konstante søgen efter den næste bevilling.
Derfor har LB Foreningen valgt at bevillige 2,5 mio. kr. til Skolens Venner, så de over de næste 3 år kan udvikle organisationen med et stærkere organisatorisk fundament og en økonomisk bæredygtighed, så organisationen kan vokse og arbejdet med at skabe trivsel i grundskolen kan styrkes yderligere.
Skolens Venner blev stiftet i 2013 med det formål at skabe mulighed for et mere åbent og nærværende miljø i klassen, som kan fremme læring generelt for eleverne, og samtidig skabe bedre mulighed for at fremme social inklusion og læring for socialt sårbare.
Bevillingen er på 2,5 mio. kr. løber til og med 2026.