Lærerstandens Syge- Og Ulykkesforsikringsselskabs Legat nedlægges og uddeler dermed resterende midler (omkring 2 millioner kr.) til projekter/initiativer/aktiviteter på skoler, som har til formål at øge arbejdsglæden og/eller reducere mistrivsel blandt nyuddannede lærere – med det formål at endnu flere bliver i faget. Nyuddannede lærere er lærere, der dimitterede for under 3 år siden.
Det kan fx være mentorordninger, teambuilding, trivselsarrangementer og faglige inspirationsarrangementer/aktiviteter – men er ikke begrænset til dette.
Alle grundskoler (dvs. folkeskoler, friskoler, privatskoler, efterskoler mv.) i Danmark vil kunne søge puljen (én gang per skole), og der kan søges op til kr. 50.000 per skole til projekt/initiativ/aktivitet med det nævnte formål. Skoler må gerne gå sammen om ansøgningen og dermed øge beløbet tilsvarende – så skal der kun søges en gang af én af de skoler, der søger samlet.
Hvordan søger skolen:
Skolen udfylder ansøgningsskema (med maks. 3000 tegn) og vedlægger et kort budget over aktiviteten. Budgettet skal være i Excel/Pdf.
Der modtages KUN ét udfyldt ansøgningsskema og et budget per ansøgning (og dermed per skole) – der ønskes (og medtages) ikke yderligere bilag.
Ansøgningsskema og budget sendes i én samlet mail til: LSUlegat@lb.dk
Der gives ikke forhåndsgodkendelser undervejs.
Tidsperiode:
Der er åbent for ansøgninger fra 1. juni 2025
DEADLINE er 31. august 2025 kl. 23.59. Herefter modtages ikke ansøgninger.
Skolen modtager besked om hvorvidt ansøgningen imødekommes ultimo oktober. Vær opmærksom på, at pengene først udbetales når skolen har genbekræftet deres modtagelse per mail samt genbekræftet kontonummer og evt. mærke på udbetaling – dette skal ske INDEN udgangen af november 2025.
Der kan ikke søges til:
Udlandsrejser, konferencer, software, anskaffelse af inventar eller andet løsøre, opførsel eller indretning af lokaler, bygninger og udearealer med videre. Der gives heller ikke støtte til enkeltpersoner.
Kontakt
Legatsekretær, Cecilia Brandenhoff (CEBR@lb.dk)
E-mail: lsulegat@lb.dk