Menu

Regionale uddelinger

Hvert år uddeler LB Foreningen en million kroner i hver af landets fem regioner til lokale fællesskaber.

Få støtte til lokale fællesskaber tæt på dig

I hver region kan der søges støtte inden for et specifikt tema, der bliver valgt af LB Foreningens medlemsvalgte delegerede i hver af de fem regioner.

Små som store projekter
Vi støtter lige så gerne små som store organisationer og store som små indsatser. Det vigtigste er, at de projekter, vi støtter, skal være drevet af fællesskabet og for fællesskabet. Man kan søge om op til 100.000 kroner i støtte for hvert projekt, men også gerne færre midler til mindre projekter, da vi ønsker en bred støtte til mange lokale tiltag i hele landet.

Lokal forankring
Alle de projekter, vi støtter, skal være forankret regionalt og tage afsæt i regionale/lokale problemstillinger. Det skal også være afgrænset til den region, som pengene søges i. Lokalafdelinger af nationale organisationer kan godt søge og få tildelt midler, så længe deres indsatser er lokalt forankrede.

Fællesskab i centrum
Udgangspunktet for vores uddelinger er som altid med fællesskabet i højsædet. Det vil sige, at vi ikke giver midler til enkeltpersoner.

Nedenfor kan du få overblik over, hvad de fem regioner hver især uddeler penge til i år.

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Tidligere uddelinger