Menu

Medlemmer

Når du har en forsikring i Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring eller Bauta Forsikring er du ikke bare kunde, men medlem med en demokratisk stemme.

Du bliver nemlig også automatisk medlem af LB Foreningen. Og medlemmerne vælger blandt sine egne 69 delegerede, der udgør delegeretforsamlingen i LB Foreningen. De er samtidig den øverste myndighed. Her sætter man retningen for ejerskabet af LB Forsikring, og hvordan vi uddeler 20 mio. kroner årligt til at understøtte frivillige fællesskaber over hele landet.

Delegeretforsamlingen vælger bestyrelsen og formanden i selve foreningen. Bestyrelsen udpeger de bestyrelsesmedlemmer, der også skal sidde i LB Forsikrings bestyrelse. Så som medlem har du altså med din stemme til delegeretforsamlingen indflydelse på hvordan dit forsikringsselskab ejes.

”Som medlemsejet selskab har vi ingen aktionærer, der skal tjene på vores medlemmer.

Vi er sat i verden for at hjælpe vores medlemmer, når det uventede sker - Ikke at tjene penge til aktionærer. Derfor er vores finansielle mål også anderledes end andre i forsikringsbranchen.

Det har altid handlet om at passe på vores medlemmer. Og når det går godt, sender vi pengene tilbage til vores medlemmer, og det de brænder for.”