

BY: Båring-Asperup
BESKÆFTIGELSE: Pensioneret forstander for Den frie Lærerskole
VALGOMRÅDE: Lærerstandens Brandforsikring 8, Fyns område
Som delegeret i LB Foreningen, lægger jeg stor vægt på at vi løbende fokuserer på, hvordan man bliver mødt som forsikringstager, når der er sket en skade. Det er meget betydende for os som forsikringstagere, om vi får hjælp og vejledning af de ansatte, når vi kontakter LB Forsikring. Det har måske endnu større betydning hvordan vi mødes af lokale vurderingsfolk, når vi f.eks. er udsat for en skade på huset. For mig at se har ledelsen af LB Foreningen en løbende opgave her.
Jeg finder det desuden vigtig, at bestyrelsen og ledelsen fortsætter med at udvikle former og metoder til at inddrage nogle af de mange erfaringer og det videnslag, som de delegerede repræsenterer - f.eks. gennem ad hoc arbejdsgrupper.
LB Foreningen skal fortsætte det gode og målrettede arbejde med at støtte op om små og store tiltag i civilsamfundet. Som f.eks. demokratiske fællesskaber, bæredygtig udvikling, inddragelse af svage og udgrænsede grupper og stærke læremiljøer på alle uddannelsesniveauer. Denne indsats skal have særlig fokus på tiltag som vedrører og retter sig mod børn og unge, da det er her vores fremtid funderes.
Privat har jeg haft forsikringer i LB i mere end 40 år.
Jeg arbejder for, at mange flere end jeg kan få så positive oplevelser med deres forsikringer, når skaden sker, som jeg har haft.
Den delegeredes tilkendegivelser er udtryk for vedkommendes egne meninger og opfattelser og er således ikke udtryk for LB Foreningens holdninger eller omstændigheder.