

BY: Odense
BESKÆFTIGELSE: Cand.pæd.soc
VALGOMRÅDE: Lærerstandens Brandforsikring 8, Fyns område
Jeg hedder Mette Rahbek, bor i Odense og er cand.pæd.soc. med en baggrund som socialpædagog. Jeg interesserer mig for, hvordan vi skaber gode fællesskaber og trygge rammer for mennesker gennem hele livet, særligt inden for uddannelse, velfærd og civilsamfund.
Jeg er en del af LB Foreningens delegeretforsamling, fordi jeg gerne vil bidrage til et medlemsdemokrati, hvor medlemmernes stemmer bliver hørt, og hvor fællesskab, ansvarlighed og gensidighed fortsat er bærende værdier. Jeg tror på, at forsikring handler om mere end produkter og priser, det handler også om at skabe værdi for medlemmerne og det samfund, vi er en del af.
Ved siden af mit faglige arbejde engagerer jeg mig i frivilligt foreningsarbejde og lokale fællesskaber, og jeg sætter pris på muligheden for at være med til at præge udviklingen af LB Foreningen til gavn for både nuværende og kommende medlemmer.
Den delegeredes tilkendegivelser er udtryk for vedkommendes egne meninger og opfattelser og er således ikke udtryk for LB Foreningens holdninger eller omstændigheder.