

BY: Ullerup, Sønderborg
BESKÆFTIGELSE: Lærer, journalist, foredragsholder
VALGOMRÅDE: Lærerstandens Brandforsikring 9, Vest- og Sønderjyllands område
Jeg er vild med Lærerstandens Brandforsikring.
Lærerstandens Brandforsikring er et helt enestående forsikringsselskab. Det blev etableret for 150 år siden, hvor en stor gruppe lærere valgte solidarisk at dække hinanden, hvis uheldet var ude. I dag er mange flere faggrupper en del af LB. For mig er det afgørende, at vi i fællesskab forsøger at fastholde det solidariske udgangspunkt, der er LB’s fundament uanset hvilken faggruppe, vi kommer fra.
Solidaritet og fællesskab er fagbevægelsens DNA. Jeg har gennem mit arbejdsliv været engageret i fagbevægelsen og ikke mindst i Danmarks Lærerforening. Det er mit udgangspunkt for mit engagement i Lærerstandens Brandforsikring. Vi skal sikre, at Lærerstandens Brandforsikring er solidt og veldrevet forsikringsselskab, men vi må ikke smide barnet ud med badevandet.