

BY: Gørlev
BESKÆFTIGELSE: Forstander
VALGOMRÅDE: Lærerstandens Brandforsikring 5, Vestsjællands område
Siden 2021 har jeg været delegeret og dermed repræsentant i LB Foreningen. Det er et virke jeg er glad for og stolt over at udføre. Jeg er optaget af at løfte og formidle værdier om fællesskab, ordentlighed samt tillid. Jeg ønsker at bruge min platform som delegeret, til at være med til at skabe fokus på at et selskab med rod i andelstanken om demokratisk ejerskab, er en god forretning og dermed kan pege retning for samfundsudviklingen.
Mine muligheder for at løfte disse ambitioner er blevet styrket efter at jeg i 2026 er valgt ind i bestyrelsen for LB Foreningen.
Jeg er født i 1971 og bor sammen med min hustru, Gitte, i en tjenestebolig på Gørlev Idrætsefterskole, hvor jeg er forstander. Vi har tre børn, hvoraf et stadig er hjemmeboende.