

BY: Ry
BESKÆFTIGELSE: Pensioneret cand pæd psych
VALGOMRÅDE: Lærerstandens Brandforsikring 11, Østjyllands område
En medlemsejet forening og et medlemsejet forsikringsselskab, der udbetaler en fair del af overskuddet til sine medlemmer frem for til aktionærer, har min fulde støtte.
En medlemsejet forening, der arbejder med at udvikle medlemsdemokrati og bæredygtige løsninger på alle niveauer, har min fulde støtte.
En forening, der donerer midler til organisationer, der på frivillig basis arbejder med sociale forhold, demokrati og dannelse samt bæredygtighed, har min fulde støtte.
Med en efteruddannelse i ”Systemisk ledelse og organisation ” trækker jeg på dels teoretiske men også praktiske erfaringer med udvikling af en organisation – erfaringer, som jeg bringer med mig i arbejdet som repræsentant i LB Foreningen.
Som repræsentant for medlemmerne, er det væsentligt for mig at formidle de synspunkter, jeg møder fra medlemmer, samt stille ”det gode” spørgsmål.
I mit privatliv har jeg deltaget i foreningsliv og bestyrelser gennem hele mit voksne liv, hvilket stadig er gældende. Som bosiddende i Ry er jeg desuden privilegeret ved at have adgang til natur og kultur, hvilket er en daglig glæde.