

BY: Tårnby
BESKÆFTIGELSE: Gymnasielærer/Tillidsrepræsentant
VALGOMRÅDE: Lærerstandens Brandforsikring 1-2, Det storkøbenhavnske område
Jeg er opvokset og har boet i Tårnby størstedelen af mit liv. Jeg er gift med Charlotte. Vi bor alene, da alle vores 3 børn er flyttet hjemmefra. Det meste af mit arbejdsliv har jeg været beskæftiget med uddannelse og undervisning, men har også erfaring fra offentlig administration og medicinalindustrien.
Jeg er et familie-og foreningsmenneske. Gennem hele mit liv har jeg deltaget aktivt i livet omkring studie/arbejde og fritid. Lysten til at engagere mig i mine omgivelser er stor. Bestyrelses- eller udvalgsarbejde, frivilligt arbejde i institutionen eller foreninger – jeg deltager gerne. På mit arbejde er jeg tillidsrepræsentant, og har tidligere været AMR.
Lærerstandens Brandforsikring (inkl. Runa og Bauta) er et godt drevet forsikringsselskab med en stabil kundekreds. Som medlemsejet selskab skal LB udelukkende tage hensyn til LB´s medlemmer, og sådan skal det fortsat være.
Jeg vil arbejde for at, LB Foreningen og LB Forsikring udviser samfundsansvar, og hvor både medarbejder- og kundetilfredsheden er i top. Vi skal begge steder have en gennemsigtig organisation med direkte kommunikation til det enkelte medlem.
Med baggrund i min naturvidenskabelig uddannelse er jeg analytisk og struktureret i mit arbejdet, sammen med et stort engagement har jeg fokus på at skabe trygge rammer for personlig og faglig udvikling.
Den delegeredes tilkendegivelser er udtryk for vedkommendes egne meninger og opfattelser og er således ikke udtryk for LB Foreningens holdninger eller omstændigheder.