

BY: Glostrup
BESKÆFTIGELSE: Folkeskolelærer
VALGOMRÅDE: Lærerstandens Brandforsikring 1-2, Det storkøbenhavnske område
Mit politiske engagement i Lærerstandens Brandforsikring tager sit afsæt i, at jeg kan se, at der er store potentialer i at få vores forsikringsselskab til at arbejde endnu tættere sammen med de faglige organisationer, pensionsselskaberne og a-kasserne. Gennem et stærkere samarbejde kan vi skabe endnu mere værdi for medlemmerne, både i form af attraktive forsikringsløsninger, bedre rådgivning og en mere sammenhængende medlemsoplevelse. Jeg ser det som en vigtig opgave at bidrage til, at vi udnytter disse muligheder og fortsat udvikler Lærerstandens Brandforsikring til gavn for både nuværende og kommende medlemmer.
Jeg har særligt fokus på, at medlemmerne:
- får billige forsikringer med god dækning og service.
- er en del af et fællesskab, der rækker udover alene at få dækket eventuelle skader.
- oplever en etisk forsvarlig og bæredygtig forvaltning af foreningens formue.
- kan få indflydelse på udviklingen af foreningen gennem et stærkt foreningsdemokrati.
Den delegeredes tilkendegivelser er udtryk for vedkommendes egne meninger og opfattelser og er således ikke udtryk for LB Foreningens holdninger eller omstændigheder.