Menu

Lone Billehøj

BY: København
BESKÆFTIGELSE: Partner og civilsamfundsentreprenør
VALGOMRÅDE: Lærerstandens Brandforsikring 1-2, Det storkøbenhavnske område

Jeg er delegeret i LB Foreningen, fordi jeg tror på styrken i medlemsejede virksomheder, og på at medlemsdemokrati kan være med til at forme fremtidens fællesskaber.

Jeg ser mig selv som civilsamfundsentreprenør og guerillabureaukrat. Gennem mit arbejdsliv har jeg arbejdet med at udvikle fællesskaber, skabe partnerskaber og bygge bro mellem mennesker og organisationer.

For mig handler medlemsdemokrati om mere end valg og vedtægter. Det handler om reel indflydelse, fælles ansvar og om at skabe værdi sammen. Den medlemsejede model rummer et stort potentiale, men der er stadig et vigtigt udviklingsarbejde foran os. Hvordan styrker vi medlemsejerskabet? Hvordan engagerer vi flere medlemmer? Og hvordan sikrer vi, at fællesskabet fortsat er relevant i en tid med nye forventninger og behov?

Den delegeredes tilkendegivelser er udtryk for vedkommendes egne meninger og opfattelser og er således ikke udtryk for LB Foreningens holdninger eller omstændigheder.