Min uddannelse omfatter læreruddannelse, Master i organisationspsykologi (RUC) og MA i læring fra UK, suppleret med INSEAD-bestyrelsesuddannelse (2023).
Jeg er aktivt engageret i ledelse, demokrati og folkeoplysning. Med 15 år som direktør for Studieskolen i København, hvor jeg ledte 200 medarbejdere med et budget på ca. 250 mio. kr., har jeg opbygget solid erfaring indenfor de felter.
Nuværende roller inkluderer bestyrelsesleder for Aftenskolerne i København, frivilligt arbejde for Skolen for Skabertrang samt konsulentvirksomhed og undervisning på diplomuddannelse i ledelse for offentlige ledere. Jeg har siddet 16 år i Københavns Folkeoplysningsudvalg, hvilket har styrket min forståelse for demokratiske processer.
Jeg lever sammen med Jakob, og jeg har to voksne børn og to børnebørn.
Den delegeredes tilkendegivelser er udtryk for vedkommendes egne meninger og opfattelser og er således ikke udtryk for LB Foreningens holdninger eller omstændigheder.