
15.06.2026
84 lokale foreninger over hele landet kan nu glæde sig til at få del i de fem mio. kr., som LB Foreningen netop har uddelt til projekter, der på hver sin måde bruger fællesskabernes kraft til at skabe forandring på så forskellige områder som demokratisk dannelse, bæredygtighed, trivsel for udsatte borgere og mental trivsel og sundhed.
LB Foreningen, der ejer LB Forsikring, har uddelt 5 mio. kr. til 84 lokale projekter over hele landet. Pengene er uddelt gennem LB Foreningens lokale uddelingsråd, som består af de folkevalgte delegerede i de fem regioner. Den største donation er på 100.000 kr. og den mindste på 4.000 kr.
De 84 projekter dækker over en bred vifte af forskellige typer af indsatser. Fra småbørnscafeer hos Mødrehjælpen i Viborg over ældregymnastik på Bornholm til workshops i demokratisk engagement på Møn. Det samlende element for dem alle er, at det er de lokale fællesskaber, som er udgangspunktet og løftestangen for alle bevillingerne.
”Vi har brug for fællesskaber i vores liv og vi har brug for fællesskaber i vores samfund. Ved at støtte lokale og regionale fællesskaber vil vi gerne sætte fokus på energien, den lokale forankring og viljen til at gøre en forskel i lokalsamfundene,” siger Lars Busk Hansen, bestyrelsesformand i LB Foreningen og valgt i Nordjylland.
Der uddeles 1 mio. kr. i hver region, og det er de enkelte uddelingsråd, der selv vælger de temaer, som uddelingerne skal falde indenfor. Temaerne var spredt over Sundhed & Sikkerhed, Bæredygtighed, Udsathed og Demokrati & Uddannelse.
Sådan fordelte uddelingerne sig:
|
Region |
Uddelingstema |
Antal projekter |
|
Sundhed & Sikkerhed |
18 |
|
|
Udsathed |
21 |
|
|
Bæredygtighed |
15 |
|
|
Demokrati & Uddannelse |
11 |
|
|
Sundhed & Sikkerhed |
19 |