Projekterne 2020

100POTENTIALER, GRØN- Fonden for Bæredygtig Udvikling – 185.000 kroner

100POTENTIALER er 100 digitale undervisningsforløb om bæredygtig udvikling til fagene biologi, geografi, samfundsfag, historie og engelsk i henholdsvis folkeskolens udskoling og gymnasiet. Undervisningsmaterialet bliver til i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Absalon Professionshøjskole, undervisere fra en række skoler og gymnasier, Concitos Klimaambassaden og endelig GRØN, Fonden for Bæredygtig Udvikling.

Fra 2022 kan undervisningsforløbene ses her.

Face it! - Empowering ved unge mentorer, Fremtidsfabrik – 185.000 kroner

Face it! er et projekt, der tilbyder unge i folkeskolens udskolingsklasser, som er i fare for skolevægring, nogle konkrete forbilleder som de kan spejle sig i, og som kan give dem lyst til at kæmpe videre og tro på, at de også selv kan lykkes. Gennem en række masterclasses med udvalgte mentorer samt opfølgende digitale mentorforløb sigter Face it! på at give fornyet motivation og selvtillid til de unge, der deltager. Samtidig giver projektet skoler og uddannelsesvejledere konkrete redskaber og ny inspiration til at blive bedre til at rumme og vejlede unge, der ikke ligner flertallet.