Puttetæpper

LB Foreningen støtter Projekt Putte-tæpper og holdet af frivillige patch-workere, der syer quilttæpper til børnene på de danske Julemærkehjem.

Støtten kommer mere præcist i form af 50.000 kroner til stof og vat til de ufærdige tæpper, som projektet modtager, så de frivillige ikke selv behøver at afholde udgifterne for deres arbejde.

Puttetæpperne symboliserer venskab og minder om et godt ophold på julemærkehjemmet. På den måde er tæpperne tænkt som en hjælp til at holde fast i de gode vaner, børnene har lært i løbet af deres ophold.

På nogle Julemærkehjem får børnene tæpperne ved ankomsten. Et andet hjem lader børnene vælge et selv. Mens et tredje giver børnene tæpperne med hjem som et led i en farvelceremoni den dag, de rejser. Det sker sammen med en fortælling om, hvorfor lige netop det udvalgte puttetæppe passer til det enkelte barn. 

De frivillige tæppetanter på projekt Puttetæpper producerer i alt cirka 750 tæpper om året. 

Læs mere om puttetæpperne på http://www.puttetaepper.dk/