Få styr på din digitale identitet

Har du styr på, hvilke sider der kommer frem, når man googler dit navn? Og ved du, hvilke muligheder du selv har for at kontrollere søgeresultatet?

Evnen til at beskytte vores privatliv og kontrollere vores offentlige identitet bør vi alle lære. Derfor støtter LB Foreningen projekt License2Share, når de tilbyder foredrag og undervisningsmaterialer til landets folkeskoler og ungdomsuddannelser.

Samarbejdet løber i en fireårig periode fra 2014-2017, hvor uddannelsesinstitutioner kan booke foredrag, og hvor License2Share-guiden også frit kan hentes til download på www.License2Share.dk

Læs mere om LB Foreningens støtte til projekt License2Share

 

 

"Et særdeles informativt, lærerigt og vedkommende foredrag, som både elever og lærere synes er direkte brugbart i hverdagen og i arbejdet med de sociale medier. Indfaldsvinklen med ’digitale spor’ er yderst aktuel, og for mange unge og voksne et stadigt nyt og ukendt land.

Net-etik har hidtil været i fokus, mens sporene og de tekniske finurligheder ikke i samme grad har haft brugernes opmærksomhed. Men tiden er absolut til denne viden, som License2Share-projektet formidler på en levende og medrivende facon krydret med tydelige eksempler fra hverdagen.

Materialerne og foredraget kan anbefales til alle unge og i lige så høj grad deres forældre."

Inklusionsvejleder Tommy Rosenkilde og SSP-medarbejder samt trivselsperson Elsebeth Kragholm
Vadum Skole

Kurv: [ ]