Afstemningen til LB Foreningen er i gang
Du kan nu sætte dit kryds ved én af de i alt 240 kandidater, der stiller op til valget af delegerede i LB Foreningen.
Det er de i alt 70 delegerede i LB Foreningen, som varetager dine og de øvrige 400.000 medlemmers interesser i ejerskabet af LB Forsikring. Det er også de delegerede, som sætter rammerne for LB Foreningen årlige uddeling til almennyttige formål. Derfor har det også betydning for dig, hvem der vælges som delegeret.
"Og der har simpelthen været en overvældende interesse for at stille op som delegeret i LB Foreningen. Grundlæggende er det rigtig dejligt, at så mange gerne vil være delegeret. Vi ændrede vedtægterne i LB Foreningen i efteråret, så der kunne komme repræsentanter fra alle fire forsikringsfællesskaber, som LB Forsikring består af, med i delegeretforsamlingen. Da vi gjorde det, var vi lidt nervøse for, om vi kunne finde repræsentanter nok. Den bekymring kunne vi have sparet os. For interessen har været helt overvældende. Nu håber vi bare, at den interesse også får mange af vores mere end de 240.000 medlemmer, der er stemmeberettigede til dette valgt til at gå ind og stemmer til valget", siger Formand, Lars Busk Hansen.
Du kan stemme HER
I år er der udskrevet valg følgende områder:
Lærerstandens Brandforsikring;
- Valgområde 7: Lolland-Falsters område, postnummer 4800-4990 (1 kandidat vælges)
- Valgområde 8: Fyns område, postnummer 5000- 5990 (5 kandidater vælges)
- Valgområde 9: Vest- og Sønderjyllands område, postnummer 6000-6990 (5 kandidater vælges)
- Valgområde 1-2: Storkøbenhavns område, postnummer 1000-2990 (6 kandidater vælges) - suppleringsvalg for 2 årig valgperiode
Bauta Forsikring:
- Valgområde Øst - postnummer 1000-4990 - (6 kandidater vælges) - suppleringsvalg for 2 årig valgperiode
- Valgområde Vest - postnummer 5000-9990 - (7 kandidater vælges)
Runa Forsikring:
- Valgområde Øst - postnummer 1000-4990 - (5 kandidater vælges) - suppleringsvalg for 2 årig valgperiode
- Valgområde Vest - postnummer 5000-9990 - (3 kandidater vælges)
LB Forsikring til PFA
- Valgområde Danmark - postnummer 1000-9990 (1 kandidat vælges)
Knap 242.000 stemmeberettigede medlemmer af LB Forsikring har modtaget en stemmeseddel i deres e-boks, og har mulighed for at stemme på deres favoritkandidat til og med den 15. februar. Er man ikke tilmeldt elektronisk post, modtager man et brev i postkassen.
Resultatet af valget offentliggøres i marts på LB Foreningens hjemmeside.
Henvendelser vedrørende valget kan rettes til demokratikonsulent, Cecilia Brandenhoff på cebr@lb.dk.
LB Foreningen er hovedaktionær i LB Forsikring, der er Danmarks tredjestørste forsikringsselskab for privatkunder. LB Forsikring består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring, Runa Forsikring og LB Forsikring til PFA. Du kan læse mere om LB Foreningens arbejde og rollen som delegeret HER.