300.000 kroner sætter kunst på skoleskemaet
Tre skoler har hvert fået tildelt 100.000 kroner til at skabe skolekunst. Det blev Raklev Skolen, Hans Rømer Skolen og Højelse Skole, der nåede gennem nåleøjet blandt 37 ansøgere. I løbet af det næste års tid vil kunst, der sætter fokus på de fire årstider, bøgerne univers og trivsel, spire frem på de tre skoler.
Med støtte fra LB Foreningen skal elever, lærere og kunstnere på de tre skoler nu i gang med at bevæge de tre kunstprojekter fra idé og projektansøgning ud i virkeligheden. Det gælder:
- Hans Rømer Skolen, hvor eleverne sammen med kunstneren Ben Woodham skal udsmykke biblioteket og skabe bøgernes univers, hvor man kan få inspiration og gode læseoplevelser.
- Raklev Skole, hvor den tidligere elev og kunstner Maja Lisa Engelhardt udsmykker skolen med fire værker, der sætter fokus på årstiderne og hendes egne minder fra skolen. Samtidig bliver det et undervisningsforløb for skolens 3. klasses elever.
- Højelse Skole, hvor kunstneren Thomas Pålsson sammen med alle skolens elever vil skabe et stort maleri i skolegården omkring temaet ’Stop mob’. Forløbet kommer til at involverer alle klasser, forældre og personale.
Det er fjerde år, der uddeles penge. Uddelingerne er en del af LB Foreningens arbejde for at understøtte kunst og undervisning. LB Foreningen donerer hvert år op til 3 x 100.000 kroner til skolekunst-projekter, der inddrager elever og samtidig skaber et varigt værk af kulturel og kunstnerisk værdi.
Det er forskellige geografiske områder fra år til år, der kan søge støtten. I år var det folkeskoler i 3700-4799. Sidste år var det postnumrene 1000-3690 og året før 7000-9990, mens det i 2015 var 4800-6990. Ind til videre er det kun folkeskoler, der har, kunne søge, men fra næste år vil det også være muligt for andre institutioner med relation til LB Forsikrings medlemsgrupper at søge et kunstsponsorat.
Læs mere om skolekunst og LB Foreningens arbejde for kunst her: https://www.lbforeningen.dk/om-lb-foreningen/skolekunst