Ny formand i LB Foreningens bestyrelse
Tre nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt under LB Foreningens generalforsamling, der løb af stablen lørdag den 20. juni. Samtidig blev en ny formand konstitueret.
Generalforsamlingen blev for første gang afholdt på Amerika Plads, hvor de delegerede fra LB Foreningen, som er hovedaktionær i LB Forsikring A/S, mødtes. LB Foreningen er med til at tage stilling til de mere strukturelle spørgsmål i LB Forsikring, for eksempel vedtægtsforhold, samt de overordnede strategiske spørgsmål. Det er også her en del af medlemmerne til bestyrelsen for LB Forsikring vælges.
Generalforsamlingen bød på et spækket program og valg af ny formand og næstformand. Det blev Lars Busk Hansen, der blev valgt til formandsposten, mens Martin Bødker Krogh blev valgt som næstformand. Efter generalforsamlingen ser bestyrelsen sådan ud:
- Lars Busk Hansen (formand), DLF kredsformand
- Martin Bødker Krogh (næstformand), Kommunikationschef
- Merete Svalgaard Knuhtsen, Lærer
- Martin Hare Hansen, Gymnasielærer
- Mette Meulengracht Jensen, Programme Manager
- Thomas Rasmussen, Lærer
Den nye formand erstatter afgående formand Carsten Mørck-Pedersen, der har siddet i den maksimale valgperiode. Carsten blev takket af forsamlingen samt direktionen for sit mangeårige virke for foreningen. Bestyrelsens nye formandskab går igen i LB Forsikrings bestyrelse, ligesom Merete Svalgaard Knuhtsen er udpeget som bestyrelsens tredje repræsentant i LB Forsikrings bestyrelse.
Generalforsamlingen blev vellykket med god stemning og en spændende debat. Bestyrelsen afholder næste møde den 27. august.