Nu kan man søge penge hos LB Fonden
Modtagerne af støtte fra LB Fonden 2018
LB Fonden har netop offentliggjort årets tema for uddelinger og åbnet for ansøgninger i 2019. Og LB Fondens bestyrelse har besluttet, at man i år vil uddele midler til projekter på undervisningsområdet, der kobler FN's verdensmål med entreprenørskab, innovation eller iværksætteri
”Virkelyst og idérigdom er afgørende for at indrette et bæredygtigt samfund. Derfor støtter vi i år projekter, hvor verdensmålene er udgangspunkt for kreativ tænkning, der kan udvikle nye idéer og bud på, hvordan vi når i mål med verdensmålene inden 2030,” siger LB Fondens formand, Finn Pedersen.
Som noget nyt har LB Fonden og LB Foreningens Fond i 2019 valgt at arbejde sammen om at uddele penge under årets tema. Der uddeles samlet 1 million kroner.
Fondene modtager normalt omkring 100 ansøgninger samlet, heriblandt udvælges vanligt 10-15 projekter med relation til uddannelsesområdet, beløbsstørrelserne varierende fra 5000 til 500.000 kroner.
Der er ansøgningsfrist den 1. september.
Interesserede kan læse mere på www.lbfonden.dk