Sådan sætter du undervisningen på spil

Fat om finanserne giver skoleelever på 8.-10. klassetrin ny viden om økonomi og forsikringer. Men vigtigst af alt giver Fat om finanserne eleverne lyst til at lære.

Når Fat om finanserne løber af stablen på Fælledvej på Nørrebro eller Greve Ungdomsskole, sker det som regel, at eleverne starter dagen med gab og forventninger om en lang og kedelig dag om økonomi. Som dagen skrider frem, ser vi dog lige så ofte, at de samme elever både ender med at springe frokostpausen over for at fordybe sig i spillet og spørge nysgerrigt ind til mulighederne for at forsætte arbejdet derhjemme. Men hvad er det mere konkret ved Fat om finanserne, der på denne måde vækker elevernes motivation og lærelyst? Og hvordan kan du bruge de samme principper i din egen undervisning?

Overordnet består Fat om finanserne af i alt tre elementer: Undervisningsmateriale, som klassen kan bruge til forberedelse, og et kort introforløb, der samler op på dette arbejde. Et oversize brætspil, hvor eleverne skal agere en fiktiv person fra 15-års-alderen til det 35. år. Og til slut en opsamling med perspektivering til de unges egne overvejelser i forhold til økonomi og forsikringsforhold. Men hvordan omsætter man de elementer til jubelbrøl og sejrsdanse?

Trommehvirvler og tilfældigheder                               

På Fat om finanserne-forløbet får eleverne først og fremmest en sjov dag med læring igennem leg. Og lærerne oplever omvendt, at de unge lapper undervisningen i sig. Det skyldes ikke mindst spil- og konkurrenceelementerne på undervisningsforløbet, der skaber engagement, indlevelse og holdånd. Der er kort sagt noget basalt motiverende forbundet med spillende læring, og en del af hemmeligheden er blandt andet:

• Den narrative fremdrift med eksempler fra virkelighedens verden, der fanger og fastholder elevernes interesse og gør, at de gerne vil spille historien til ende, kan relatere til stoffet og også intuitivt kan se meningen med at lære det.
• Den trinvise læring, hvor der løbende bygges nye udfordringer oven på det, eleverne allerede har lært at mestre, og hvor der er brug for alle elevers individuelle styrker i problemløsningen, hvad enten det er hovedregning, mundtlig præsentation eller færdigheder i Excel.
• En balancegang mellem tilfældigheder og spillerkontrol, hvor incitamentet til at planlægge og tænke strategisk øges, men hvor eleverne samtidig ikke helt kan gardere sig imod tilfældets anslag i form af fx chancekort og terningeslag.
• Den umiddelbare feedback, som eleverne får på deres performance i kraft af pointscore og tilsvarende belønningssystemer, og som eleverne kan bruge til at justere indsatsen og forbedre deres resultater allerede i den efterfølgende spilrunde.