Menu

Region Hovedstaden

Få støtte til lokale fællesskaber tæt på dig.

I 2026 uddelte Region Hovedstaden 1 million kr. til 19 projekter indenfor temaet 'Sundhed og Sikkerhed':

Modtager

Aktivitet

Beløb

Sind, Rudersdal

Musik- og bevægelsesforløb over flere søndage, påskefrokost, julefrokost og sommerudflugt til psykisk sårbare mhp. på inddragelse i fællesskabet og styrkelse af mentalt helbred og afhjælpe ensomhed.

23.000

Settlementet Vesterbro

Motionstilbud 3 gange om ugen til ældre. Foreningen arbejder med at skabe stærke fællesskaber for ældre, der lever i ensomhed og udsathed. De ældre får styrket deres fysiske og mentale sundhed ved at indgå i aktiviteter sammen.

50.000

 

Red Barnet, Brøndby-Hvidovre

Midler til at vækste familieoplevelsesklubber og følgevensordning målrettet socialt udsatte børn i Brøndby og Hvidovre. I familieoplevelsesklubberne arrangeres der 1-2 månedlige aktiviteter.

75.000

 

 

Sind, Frederiksberg

Midler til fremme af socialt samvær for psykiske udforede. Udover aktiviteterne, holdes der fredagscafé og hver anden uge, laver de frivillige, en sund og nærende middag som indtages i fællesskab.

50.000

Familie Fri af Misbrug

 

Midler til at styrke og samle frivilligindsatsen og intensivere den tidlige opsporing af familier, hvor børn vokser op i familier med alkohol- og stofmisbrug. Familie Fri af Misbrug forebygger mistrivsel ved at hjælpe

børnene gennem deres forældre.

100.000

Kvistens Ungerådgivning Hovedstaden

 

Projektet retter sig mod socialt udsatte unge i Hovedstaden, som har oplevet seksuelle krænkelser og har vanskeligheder ved at sætte grænser. Projektet bidrager til at nedbryde sociale barrierer og fremme unges deltagelse i sunde fællesskaber og samfundet.

99.795

Ældre Sagen, Bornholm

Motion og bevægelse for demensramte og deres pårørende. Midler til indkøb af redskaber, der med simple øvelser kan forbedre livskvaliteten for demensramte og deres pårørende.

7.438

Foreningen The Red Van - for sikkerhed, sundhed og værdigt arbejde

Projektet fremmer værdighed, sundhed og sikkerhed for gadebaserede sexarbejdere i København, primært migranter, gennem stabile nattevagter, udlevering af skadesreducerende produkter og opsøgende relationsarbejde.

100.000

SIND, København

Sundhedsfremmende fællesskabsaktiviteter med fokus på kost, motion og mental udfoldelse for psykisk sårbares/psykiatriske patienters hverdag.

Aktiviteterne er rettet mod borgere og patienter, som ikke er indlagt, men som oftest står udenfor arbejdsmarkedet og derfor har behov for deltagelse i fællesskaber og aktiviteter med henblik på psykisk og fysisk sundhed.

50.000

OMBOLD

Midler til planlægning og afvikling af en idrætsdag for 250–300 voksne i udsatte positioner. Projektet styrker fysisk og mental sundhed gennem inkluderende fællesskaber, der fremmer trivsel, reducerer ensomhed og øger tryghed. Ved at koble deltagerne til lokale foreninger skabes varige fællesskaber og øget social tilknytning.

45.000

Glostrup Special, Kids

Midler til at styrke fællesskabet ved deltagelse i et overnatningsstævne for børn med særlige behov.

15.000

Depressionsforeningen

Projektet hjælper unge mellem 18-30 år med depression, bipolar lidelse og angst. Café Blom samler unge om gruppeforløb, faglige foredrag og sociale aktiviteter som strik, fællesspisning og bevægelse, der styres af peer-frivillige med egne erfaringer.

100.000

Støtteforeningen til veteranishockeyholdet Copenhagen Guardians

Soldaterveteranfællesskab gennem Ishockey.

Projektet understøtter mental og fysisk sundhed ved at skabe et trygt, aktivt fællesskab for veteraner, der kan opleve ensomhed og mistrivsel.

50.000

Hillerød Motionsvenner

Hillerød Motionsvenner hjælper ældre med motion og vedligeholdelsestræning i de ældres egne boliger. Projektet skal øge antallet af motionsvenner og sørge for udlån af poser med træningsrekvisitter.

28.000

Netværkshuset i Gentofte Kommune - En del af DRC Dansk Flygtningehjælp

Gennem trygge og inkluderende bevægelsesaktiviteter som yoga og let motion, styrkes voksne borgere med flugt- og etnisk minoritetsbaggrund sundhed samtidig med at ensomhed forebygges. Indsatsen retter sig særligt mod borgere med begrænset adgang til netværk og fællesskaber og bidrager til øget deltagelse, tilhørsforhold og sociale netværk i et lokalt forankret fællesskab.

56.000

 

 

Ungdommens Røde Kors, Lokalafdeling København

Styrkelse af lektiecaféer og klubber, der arbejder for at forbedre børn og unges trivsel i hovedstadsområdet. Midler til aktiviteter for børn og unge samt foredrag med GirlTalk med fokus på mental trivsel.

61.279

Uddelingerne vender tilbage i januar 2027.

Kun organisationer med CVR-nr. kan søge.

Ansøgningskriterier

Når vi vurderer ansøgninger, kigger vi først og fremmest på følgende:

  • Er der fokus på fællesskab som et bærende element - lokalt og i samfundet som helhed? 
  • Er projektet forankret med tilknytning til sundhed og sikkerhed og med regionalt forankrede organisationer? 
  • Er det afgrænset til kun den region, som pengene søges i? (Lokalafdelinger af nationale organisationer kan godt søge og få tildelt midler, så længe deres indsatser er lokalt forankrede.) 
  • Er der sammenhæng mellem budget, aktiviteter, bemanding, varighed mv i projektet?
  • Hvor stor en grad af frivillige kræfter indgår i projektet?

Vi giver ikke støtte til projekter

  • Der foregår udenfor Region Hovedstaden
  • Der ikke omhandler sundhed og sikkerhed i den ovenstående forståelse
  • Der ansøges af enkeltpersoner eller er rettet mod enkeltpersoner

Derudover støtter LB Foreningen ikke:

  • Generelle driftsudgifter; vi dækker kun udgifter, som er knyttet til de aktiviteter, vi støtter
  • Anlægsprojekter; både nybygning, restaurering og renovering
  • Enkeltpersoner
  • Forskning og aktiviteter relateret til forskning (konferencedeltagelse mv.)
  • Udvikling af behandlingsindsatser – både i psykiatri, somatik og alternativ behandling
  • Drift og etablering af uddannelser
  • Allerede fuldt finansierede projekter og aktiviteter
  • Studierejser og studieaktiviteter udover de rejselegater, som uddeles i samarbejde med landets professionshøjskoler

LB Foreningen er restriktiv med støtte til:

  • Analyser
  • Bogudgivelser, apps, podcasts mv.
  • Anskaffelser af materialer, udstyr og redskaber
  • Omkostninger til disse skal være integrerede og centrale dele i et projekt, såfremt LB Foreningen giver støtte hertil.